Lamborghini Bull Run: Skandinaviens største Lamborghini-fest

Der var lagt op til fest – og fest, dét blev der, da Lamborghini Bull Run løb af stablen den 18. maj på Axeltorv og i Tivoli i København.

Lamborghini Bull Run i Tivoli

Lamborghini Bull Run er et internationalt koncept, som samler Lamborghini-ejere fra hele verden til spektakulære arrangementer, og da eventen den 18. maj løb af stablen på Axeltorv og i Tivoli i København, festede op mod 10.000 begejstrede fans med.

50 biler fra både Danmark, Norge og Sverige mødte op til det solbeskinnede event, og efter en velbesøgt udstilling af de eksotiske sportsvogne på Axeltorv foran både Palads Teatret og Axel Towers, kørte hele Lamborghini-kortegen tværs over Vesterbrogade – og direkte ind i Tivoli.

Italiensk kultur og danske traditioner

“Vi er stolte og meget beærede over at kunne stable et sådant arrangement på benene. Lamborghini er meget mere end biler, det er glæde, begejstring og fascination på et plan, hvor alle kan være med, store som små, unge som gamle. Bull Run er lige så meget for tilskuerne, som det er for ejerne bag rattet, for vi giver folk mulighed for at komme helt tæt på nogle sjældne og eksotiske biler. Derfor er vi glade for, at vi i samarbejde med Københavns Kommune kunne få lov til at fylde Axeltorv op med Lamborghini, og ikke mindst at vi sammen med Tivoli fik åbnet porten, så den lange kortege af biler kunne køre ind i den smukke have. Det var italiensk kultur, som mødte danske traditioner, og det var et utroligt spektakulært syn, lyder det fra marketingchef hos Lamborghini Copenhagen, Mia Skjoldstrand.

Historisk kortegekørsel gennem Tivoli

Omkring 9.500 besøgende gik gennem tælleapparatet i Tivoli den 18. maj, og dét gav en tætpakket skare af tilskuere, som stod linet op langs ruten inde i forlystelsesparken. De 50 superbiler kørte ind gennem hovedindgangen, passerede Restaurant Grøften og rundede Tivolis Koncertsal, før de rullede retur langs Plænen.

Foruden udstillingen af de mange danske, norske og svenske biler samt den rullende opvisning i Tivoli, kunne Bull Run-gæsterne også opleve et eksemplar af den sjældne Countach LPI 800-4, som er en hyldest til den historiske Lamborghini Countach, samt en original, klassisk version af samme model. De to eksklusive superbiler stod udstillet i en særlig pop-up shop i Axel Towers, hvor mere end 1.500 fans gik gennem dørene for at få sig et kig.

GALLERI

BRUGTE BILER