Lanceringen af det nyeste familiemedlem: Lamborghini Revuelto

Da maj måned bød velkommen til varmere dage, åbnede Semler Premium og Lamborghini Copenhagen dørene til en begivenhed, der vil blive husket længe: Lanceringen af Lamborghinis første hybrid.

Lamborghini Revuelto

Revuelto er det nyeste familiemedlem af Lamborghini. Den blev lanceret tilbage i 2023 og den er efterfølgeren til legendariske modeller som Miura, Countach, Diablo, Murcielago og Aventador. Samtidig er det det den første elektrificerede model i fabrikkens historie. 

I sidste uge havde vi fornøjelsen af at kunne lancere den første Lamborghini Revuelto på dansk jord nogensinde. Vi havde fået lov at flytte ind i VW City Studios lokaler for en stund og omdanne deres lokation til et Lamborghini Pop Up City Studio. 

En aften i ren luksus

Torsdag d. 2. maj bød på et brøl af en lancering for særligt inviterede gæster. ammen med VW City Studio skabte vi en aften, man sent vil glemme. 

Gæsterne blev forkælet med kulinariske oplevelser fra Thomas Majlund, en tidligere kok fra Geranium, der serverede retter inspireret af det italienske køkken. Underholdningen var en unik kombination af live musik fra Danmarks Underholdningsorkester og moderne beats fra en anerkendt DJ/producer, hvilket skabte en fortryllende atmosfære.

Italiensk elegance var i centrum i Industriens Hus, der denne aften var badet i de italienske farver – en hyldest til Lamborghinis rødder. 

 

Direkte fra lancering til Go'morgen Danmark 

Efter en vellykket lancering var vi tidligt oppe om fredagen, da vi havde fornøjelsen af at præsentere den nye Lamborghini Revuelto i 'Go’Morgen Danmark'. Christian Grau dykkede ned i temaet "Har superbiler en grøn fremtid?" og viste Danmark, hvordan fremtidens sportsvogne ser ud. 

En dag i superbilernes tegn

Lørdag den 4. maj stod i superbilernes tegn. Lamborghini Pop-Up City Studio blev mødestedet for alle, der ønskede at se og mærke fremtidens ultimative Lamborghini. 

Fra klokken 10 til 15 strømmede 2233 besøgende til for at få en unik chance for at se ikke blot Revuelto, men også en vaskeægte Lamborghini Super Trofeo racer. Vores personale fra Semler Premium og VW City Studio gik engageret til værks og delte deres passion og viden, hvilket gjorde dagen både informativ og inspirerende. Alle blev mindet om de stærke følelser der opstår, når man ser og hører folks reaktioner på mødet med vores nye Lamborghini Revuelto.

En stor tak til VW City Studio 

Der skal lyde en kæmpe tak til hele teamet hos VW City Studio, som gennem hele forløbet har været en uvurderlig samarbejdspartner, da vi indtog deres lokation. 

Om Lamborghini Revuelto

Revuelto er den nye topmodel fra Lamborghini, præsenteret i 2023, året hvor det italienske sportsvognsmærke fyldte 60 år. Denne model, som efterfølger legendariske modeller som Miura, Countach, Diablo, Murcielago og Aventador, er udstyret med en V12-motor udviklet i den historiske fabrik i Sant’Agata Bolognese. 

Revuelto skiller sig ud som den første elektrificerede model i fabrikkens historie, med en kraftfuld benzinmotor kombineret med tre effektive elmotorer og et batteri, der kan oplades. Med en samlet effekt på 1.015 hestekræfter og en acceleration fra 0-100 km/t på kun 2,5 sekunder, markerer Revuelto en ny æra for Lamborghini – som den første model, der kan køre på ren el.

Billeder og video: Theo Björk 

GALLERI

BRUGTE BILER