Brand

Det handler om mere end blot en sportsvogn. Historien om Porsche er fortællingen om en ambitiøs ingeniør, som ønskede at skabe bilen, han drømte om, men som endnu ikke fandtes. Visionen tilhørte Ferdinand Porsche, som i 1948 skabte den allerførste model: Porsche 356. Ferry Porsche kunne imidlertid ikke forudse hvilken betydning, hans navn senere ville få for entusiaster i hele verden – og for selve definitionen på en sportsvogn.

Den ikoniske 911, som blev præsenteret i 1963, er stadig fabrikkens omdrejningspunkt, selv om modelprogrammet har udviklet sig i flere retninger og rummer sportsvogne, SUV-modeller, limousiner og ekstreme specialmodeller. Alle disse modeller bygges på samme grundlæggende filosofi om en intens køreoplevelse i en bil, der både er sportsligt underholdende og yderst anvendelig.

Først og fremmest handler Porsche om innovation. Det teknologisk høje niveau og robuste kvalitet, som altid har kendetegnet bilerne fra Porsche, skyldes ikke mindst mærkets historiske engagement i motorsporten, som er den ultimative testbænk for udviklingen af fremtidens teknologi. Porsche er eksempelvis det mest vindende mærke i verdens hårdeste racerløb, 24-timers Le Mans – og dén slags præstationer starter i udviklingsafdelingen.

Porsches sjæl udspringer i tyske Zuffenhausen, Stuttgart, hvor mærket har haft hovedkvarter siden 1950. Det er her, at traditionen føres videre, og hvor mærkets første fuldt elektriske model, den succesfulde Taycan, produceres på en nyopført fabrik. Udviklingen af elektrisk mobilitet spiller en væsentlig rolle i den videre fortælling om et mærke, som ønsker at være på forkant – også selv om det kræver et opgør. En afgørende del af Porsches tradition er nemlig ikke at lade sig begrænse af den.

Læs mere på Porsche Danmark

BRUGTE BILER