New Flying Spur 7

NY BENTLEY FLYING SPUR SPEED

Ekstraordinært overlegen

Med op til 782 hestekræfter fra en innovativ hybriddrivlinje er den nye Bentley Flying Spur Speed både stærkere, hurtigere og mere effektiv end nogensinde.

Kontrasterne mødes i den nye Flying Spur Speed, som Bentley selv betegner som værende fabrikkens første firedørs superbil. Fjerde generation af den luksuriøse saloon er nemlig bygget op omkring mærkets nye ‘Ultra Performance Hybrid’, som både gør modellen i stand til at køre lokalt emissionsfrit på ren el og samtidig opnå præstationer, der er en fuldblodssportsvogn værdig.

Takket være kombinationen af en nyudviklet 4,0-liters V8-biturbomotor og en effektiv elmotor yder Flying Spur Speed hele 782 hestekræfter og et drejningsmoment på 1.000 Newtonmeter, hvilket er et løft på 147 hestekræfter og 100 Newtonmeter i forhold til den W12-motoriserede forgænger. Dette sikrer en 0-100 acceleration på blot 3,5 sekunder, hvilket er det hurtigste, en sedan fra Bentley nogensinde har præsteret.

Imponerende nok kommer de mægtige tal med en lavere emission. Dette er blandt andet takket være et kraftigt indsprøjtningssystem med 350 bars tryk, som sikrer en renere forbrænding. Med elmotoren, som eliminerer enhver form for turbotøven, er det desuden gjort muligt at anvende to enkelt-scroll-turboladere, hvilket reducerer kompleksiteten og tillader højere temperaturer, hvilket ligeledes minimerer emissionerne.

Ved elektrisk kørsel deaktiveres V8-biturbomotoren, og den 190 hestekræfter og 450 Newtonmeter stærke elmotor sørger for at sende den luksuriøse Bentley gennem trafikken i et overbevisende tempo. Det 25,7 kilowatttimer store batteri gør det muligt at tilbagelægge helt op til 76 kilometer (WLTP) på ren el – og med op til 140 kilometer i timen. Batteriet oplades under kørslen eller med ledning via en stander – sidstnævnte tager to timer og 45 minutter for en fuld opladning.

En ultimativ køreoplevelse

Mens den innovative drivlinje sørger for imponerende præstationer, fuldendes køreoplevelsen af den mest avancerede undervogn nogensinde. Den nye Flying Spur Speed er som standard udstyret med Bentley Performance Active Chassis, som inkluderer Bentley Dynamic Ride samt firehjulsstyring, der sikrer bedre agilitet i snævre sving og højere stabilitet ved motorvejskørsel.

Ikke mindst sørger de nye og avancerede to-ventils-luftstøddæmpere for en endnu mere mærkbar forskel i oplevelsen af køreprogrammerne Comfort, Bentley og Sport. Den skarpe dynamik, som kendetegnede forgængerens evner i Sport-tilstanden, opretholdes, mens kørekomforten i Comfort er betydeligt forbedret.

“Mens den innovative drivlinje sørger for imponerende præstationer, fuldendes køreoplevelsen af den mest avancerede undervogn nogensinde”

Den nye Bentleys præstationsorienterede karakter understreges af et klassisk og stadig sportsligt design. Den mørke toning af lister og andre komponenter, som traditionelt er krombelagte, giver eksteriøret et dynamisk udseende, ligesom den særlige Speed-kølergrill, frontkofanger og bagende bidrager til et frisk og målrettet look. Nye LED-lamper indbygget i fordørene projicerer en levende version af Bentley-logoet ned på asfalten, når dørene åbnes, mens nye 22-tommers ‘Ten Swept Spoke’-hjul fås i enten grå eller sort finish.

Klassisk luksus møder moderne sport

I den rummelige kabine kan man nyde godt af Bentleys berømte design og håndværk, for eksempel de nye sædedesigns med tredimensionel diamantquiltning og et revideret perforeringsmønster i sædernes midtersektioner. Som et match til eksteriørets mørke elementer kan man frit tilføje Dark Chrome Specification-trim, som med mørktonede dørhåndtag, knapper, højttalere og flere andre komponenter giver det luksuriøse interiør et sportsligt og underspillet udtryk.

Endelig tilbydes den nye Flying Spur Speed med tre forskellige imponerende lydsystemer. Standardsystemet yder 650 watt og rummer 10 højttalere, mens et 1.500-watts system fra Bang & Olufsen med 16 højttalere og illuminerede højttalergitre er rettet mod de særligt passionerede kunder. Ultimativt kan der vælges et 2.200 watt kraftigt system fra Naim med hele 19 højttalere og aktive basenheder i forsæderne.

Også visuelt skiller den nye Speed sig ud fra de øvrige Bentayga-modeller på sportslig manér – blandt andet med mørktonede detaljer, krombelagte Speed-emblemer og 22-tommers Speed-fælge i enten sølvfarvet eller mørk finish. Vælges kulfiberkeramiske bremser, kan Bentayga Speed også leveres med 23-tommers Speed-fælge – de største hjul, som Bentley Motors nogensinde nogensinde har fremstillet.

Kabinen i Bentayga Speed afspejler ligeledes bilens performance-orienterede karakter. Det gælder blandt andet det Speed-specifikke digitale instrumentpanel, Speed-logoer på instrumentbordet og indstigningslisterne samt broderede Speed-emblemer i sædernes øvre dele. De klassiske Bentley-ventilationsdyser fremstår i enten mørktonet finish eller traditionelt krom, mens sædernes sidestøtter, dørsider og bagsædets ryglæn (i versioner med fire sæder) prydes af det nye kviltede Precision Diamond-mønster.

Vil du høre mere?

Sebastian Kamp
København
Sebastian Kamp
Salgschef
Bentley
7 New Supersports, Intake Detail
BENTLEY PRÆSENTERER DEN NYE SUPERSPORTS

Mest dynamiske Bentley nogensinde

Entusiastens drøm er gjort til virkelighed i den første baghjulstrukne udgave af Bentley Continental GT – hvor lav vægt, høj effekt og et exceptionelt setup bidrager til den mest dynamiske køremaskine fra Crewe.
2026 01 Bentley Copenhagen Pm Continental Gt S 10
PERFORMANCE OG ATTITUDE: BENTLEY CONTINENTAL GT S

Skabt til at begejstre

Kombinationen af kraftfuld og innovativ hybridteknologi og klassisk, sportslig elegance gør de nye S-modeller fra Continental-programmet stærkere, hurtigere og mere appellerende end nogensinde.